Kan børsen være en relevant kapitalvej for jer?

Er I nysgerrige på, om en børsnotering kan være relevant for jeres virksomhed – nu eller på længere sigt?

IPO Programme er for danske ejere, ledere og bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder, der ønsker et kvalificeret grundlag for at vurdere børsen som mulig kapitalvej.

Programmet giver adgang til en række faglige aktiviteter, herunder IPO Intro, webinarer, konferencer, mentorordning og et to-dages IPO Academy. I vælger selv de aktiviteter, der passer til virksomhedens behov, modenhed og overvejelser.

Formålet er at klæde virksomhederne bedre på til at træffe en oplyst beslutning – uanset om I vælger børsvejen eller en anden kapitalvej.

IPO Programme drives af Foreningen af Børsnoterede Virksomheder som en del af Founders Growth Club og er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Nasdaq Nordic Foundation.

Individuel sparring med en IPO-mentor

Der er mulighed for at få tilknyttet en relevant og uvildig IPO-mentor uden egeninteresse i virksomhedens eventuelle børsnotering.

Mentoren vil typisk være en CEO, CFO, bestyrelsesformand eller anden erfaren profil med tæt indsigt i livet som børsnoteret virksomhed.

Sparringen tager afsæt i virksomhedens egne overvejelser og kan understøttes af IPO Guiden.


Hvorfor deltage i IPO Programme?

IPO Programme giver jer mulighed for at arbejde struktureret med de centrale spørgsmål før en eventuel børsnotering:

  • Er børsen den rette kapitalvej for virksomheden?
  • Er virksomheden moden til markedets krav og forventninger?
  • Hvad kræver en børsnotering af ejere, ledelse og bestyrelse?
  • Hvordan skabes et godt samspil med investorer og markedet?
  • Hvilke erfaringer kan virksomheden lære af andre, der allerede har taget børsrejsen?

Programmet er ikke-kommercielt og har til formål at understøtte kvalificerede beslutninger - uanset om I ender med at vælge børsen eller en anden kapitalvej.


"Jeg ville gerne have indset tidligt i forløbet, hvor afgørende det er med hyppig kommunikation. Vi er selvfølgelig kommet flot efter det, men vi kunne have kommunikeret mere i perioden lige efter børsnoteringen, for der var masser af gode nyheder også dengang, som kunne have været oplagte som investornyheder".

- Kasper Tidemann, Founder, Alefarm Brewing A/S

”Vi bliver optaget til handel i januar 2021, og der går ikke mange dage, før vi står i en helt anden virkelighed. Det, vi var blevet forberedt på i forbindelse med noteringen, var reelt ikke det fulde billede af de krav, vi skulle være forberedt på. Hvis der var et sådant IPO Academy, inden vi gik på, så ville jeg bestemt have deltaget”.

- Rolf Adamson, CEO Nexcom

”Jeg får hver uge henvendelser fra M&A firmaer og investorer. Men ingen har nogensinde spurgt os, om vi kunne overveje at børsnotere vores virksomhed. Det kunne vi faktisk godt, for vi vil gerne eje virksomheden i mange år frem og sikre, at vi fortsat er en dansk virksomhed”.

CEO i større vækstvirksomhed

”Hvis vi ikke er det [børsnoteret] om fem år, så er vi i hvert fald lige ved at være det. Det kommer selvfølgelig an på, hvad der sker på finansmarkederne og så videre. Men vi begynder at bevæge os op i en størrelse, hvor man godt kan have nogle tidlige overvejelser omkring en fremtidig børsnotering”.

- Morten Strunge, CEO Podimo, i Dagbladet Børsen

Pris for at deltage i
IPO Programme

Det er gratis at blive tilknyttet IPO Programme. IPO Programme er et ikke-kommercielt initiativ drevet af Foreningen af Børsnoterede Virksomheder. Programmet er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Nasdaq Foundation. Der er således tale om statsstøtte, og derfor er de fleste aktiviteter gratis at deltage på.

Særligt for IPO Academy:
Deltagelse på et flerdags IPO Academy koster 5.000 kr. per virksomhed, hvor 2-3 personer fra virksomheden kan deltage. Prisen er ex moms og inkluderer undervisning, materialer, guides, forplejning og aftensmad, men ikke omkostninger til transport og eventuel overnatning. 

Alle deltagere på IPO Academy får et 12 måneders støttemedlemsskab af Foreningen af Børsnoterede Virksomheder.

Overvejer du at deltage i en eller flere af aktiviteterne på IPO Programme? Så klik på 'Interesseret' og fortæl os, hvilke aktiviteter, der har din interesse.